Tegninger til renovering: hvad rådgiveren skal bruge, og hvad du gør med gamle tegninger

Når en ejerforening, en andelsboligforening eller en husejer planlægger renovering af varme-, vand-, afløbs- eller ventilationsinstallationer, spørger den projekterende rådgiver som regel først, om der findes tegninger af bygningen. Ofte er der kun gamle papirtegninger eller scannede kopier af dem tilbage. I denne guide kan du læse, hvilke tegninger til renovering der normalt skal bruges, hvorfor rådgiveren beder om en DWG-fil, og hvad du skal gøre med gamle tegninger, før du sender dem videre.

Hvilke tegninger beder rådgiveren om?

Som regel skal der bruges plantegninger og – afhængigt af opgaven – også en kælderplan, snittegninger eller facadetegninger. Den præcise liste får du fra rådgiveren selv – bed om den, før du bestiller noget.

• Plantegninger. En plantegning af hver etage med vægge, åbninger og rum. Rådgiveren kan bruge plantegningerne som grundlag for at indtegne rør, ventilationskanaler og placeringen af teknisk udstyr.

• Kælderplan. Hvis rørføringen går gennem kælderen, kan rådgiveren også have brug for en kælderplan. En ejerforening bad os for eksempel om plantegninger for etagerne og kælderen i forbindelse med renovering af rørinstallationerne.

• Snittegninger. En snittegning viser etagehøjder og etageadskillelser – den kan være nødvendig, når rør eller ventilationskanaler går fra én etage til en anden.

• Facadetegninger. En facadetegning kan være nødvendig, når arbejdet berører ydervægge eller tag. En husejer bestilte hos os, til projekteringen af mekanisk ventilation, ud over to plantegninger også fire facadetegninger og ét snit, fordi ventilationsføringen delvis skal gå hen over garagens tag.

PDF eller DWG?

Hvis tegningen kun skal bruges til gennemsyn, kan en PDF være tilstrækkelig. Hvis rådgiveren skal indtegne sin løsning på de eksisterende bygningstegninger, er der brug for et redigerbart tegningsgrundlag, ofte i DWG-format. En scannet PDF er et billede, ikke redigerbare CAD-linjer. Afklar tre ting med rådgiveren, før du bestiller: om der skal bruges en DWG- eller DXF-fil, om rådgiveren har krav til lagstrukturen i CAD-filen, og om tegningerne skal have rådgiverens tegningshoved. Aftal det med os, før arbejdet går i gang, så kan vi tage højde for det, når vi tegner. Forskellen mellem PDF- og DWG-filer forklarer vi nærmere i vores guide om DWG-filer.

En gammel tegning viser ikke den nuværende situation

En gammel tegning kan vise bygningen, sådan som den engang blev projekteret, og passer ikke nødvendigvis med, hvordan den ser ud i dag. Gennem årene er vægge blevet revet ned, rum lagt sammen og garager bygget om til depotrum, men ændringerne er ikke nødvendigvis blevet ført ind på de gamle tegninger. Hvis projekteringen sker ud fra sådan en tegning, kan fejlene først vise sig på byggepladsen.

To trin hjælper med at mindske den risiko:

1. Marker de kendte ændringer selv på en kopi af den gamle tegning – i hånden eller i PDF'en. Husejeren, der er nævnt ovenfor, gjorde netop det og sendte os de gamle tegninger med sine egne rettelser. Ud fra dem tegnede vi ændringerne ind i det nye tegningsgrundlag.

2. Hvis du ikke er sikker på, at målene på tegningen passer med den faktiske bygning, så bestil en kontrolopmåling. En sådan opmåling udføres af firmaer med speciale i bygningsopmåling eller laserscanning. Vi tegner på grundlag af de eksisterende tegninger og de mål, du giver os. Vi foretager som regel ikke opmåling på stedet.

Hvor finder man gamle tegninger af en bygning?

Hvis hverken foreningen eller ejeren har tegningerne, så start med kommunens byggesagsarkiv. Hvordan du griber det an, beskriver vi nærmere i vores guide til at finde gamle tegninger af dit hus. Spørg også den tidligere rådgiver eller administratoren, om tegningerne allerede findes som DWG-filer, før du bestiller en gentegning.

Eksempel: gamle papirtegninger og en planlagt ny ruminddeling

Til venstre ses de gamle papirtegninger af en bygning i to etager, som kunden sendte os. Til højre er den samme bygning rentegnet i AutoCAD med den planlagte nye planløsning, rumarealer og mål. Bygningens ydermål, 21,00 × 11,49 meter, er de samme som på den gamle tegning.

Ofte stillede spørgsmål

Er en scannet PDF god nok til rådgiveren? Det afgør rådgiveren. Afklar derfor på forhånd, om en scannet PDF er tilstrækkelig, eller om der er brug for en redigerbar DWG-fil.

Svarer en digitaliseret tegning til bygningens faktiske tilstand? Den udarbejdes ud fra den oprindelige tegning og eventuelle ændringer, du har markeret på den. En opmåling på stedet hjælper med at kontrollere den faktiske situation, men heller ikke en opmåling viser alle rør og konstruktioner, der er skjult i væggene.

Er en digitaliseret tegning det samme som et færdigt renoveringsprojekt? Nej. Den er et tegningsgrundlag, som rådgiveren udarbejder renoveringsprojektet ud fra.

Sådan gentegner vi gamle tegninger som DWG

Send os scannede tegninger eller tydelige fotos, hvor hele arket er synligt, og målene kan læses. Marker de kendte ændringer, og fortæl os, hvilket format rådgiveren skal bruge. Vi vurderer omfanget og sender et gratis tilbud. Vi tegner tegningerne op manuelt i AutoCAD og tilføjer rumnavne, arealer og mål i det omfang, oplysningerne fremgår af det fremsendte materiale; om nødvendigt følger vi rådgiverens lagstruktur. Du får tegningerne i både PDF- og DWG-format. Hvis et sted på originalen er ulæseligt, markerer vi det synligt på tegningen og gætter ikke. Hvis foreningen indhenter tilbud fra rådgivere, kan tegningerne digitaliseres på forhånd – så får alle tilbudsgivere det samme grundlag.

Har du brug for at få gjort det samme med din tegning? Det klarer vi for dig: Digitalisering af tegninger — send os din tegning og få et gratis tilbud.