Sådan læser du en plantegning: symboler og forkortelser
En plantegning er et vandret snit gennem bygningen: forestil dig, at huset skæres over cirka en meter over gulvet, og at du ser ned på den nederste del. På tegningen kan du så se vægge, dør- og vinduesåbninger, trapper og rummenes mål. Har du fået en plantegning i hånden – fra kommunens byggesagsarkiv, en boligannonce eller håndværkeren – og er nogle af tegnene uforståelige, finder du her de plantegningssymboler, tal og forkortelser, du faktisk har brug for. Du får at vide, hvad en bærende væg og en let skillevæg som regel kendes på i tegningen, hvilken vej døren åbner, hvad mål, koter og tal i cirkler betyder – og hvornår en gammel tegning er værd at få rentegnet.
Tegningshoved og målestok: hvad skal du se på først?
Begynd i hjørnet af arket, før du går i gang med symbolerne. På en projekttegning finder du et tegningshoved med oplysninger om målestok (plantegninger tegnes som regel i målestok 1:50 eller 1:100), tegningens navn og nummer, dato og projektfase. Målestokken i tegningshovedet gælder originalen – på en kopi kan du kun måle, hvis målestokken er bevaret ved scanning og udskrift; en vejledende plantegning i en boligannonce og en kopi fotograferet med mobilen kan du ikke regne med er målfast. Er der en nordpil på arket, viser den bygningens orientering i forhold til verdenshjørnerne, altså hvilken vej vinduerne vender. En sidste ting, før vi går videre til symbolerne: signaturerne kan variere mellem tegnestuer og perioder. Har tegningen en signaturforklaring, er det den, du skal følge; nedenfor står de mest almindelige konventioner. Hvordan du vurderer, om en plantegning er nøjagtig, har vi beskrevet i en særskilt guide om målfaste plantegninger.
Vægge: bærende væg og let skillevæg
Væggene er blandt de vigtigste elementer på en plantegning. En tykkere, ofte sort eller skraveret væg er som regel en ydervæg eller en bærende væg; en tynd streg er normalt en let skillevæg. På gamle tegninger viser skraveringen ofte materialet – tegl, beton og træ er markeret med forskellige mønstre – mens en bærende væg på moderne tegninger kan være simpelthen mørkere; signaturerne varierer, så tjek altid signaturforklaringen. En advarsel: stregtykkelsen på tegningen er ikke bevis for, at væggen må fjernes. Om en væg er bærende, afgøres af en konstruktionsingeniør eller den ansvarlige projekterende – ikke af en gammel tegning.
På en ombygningstegning skelnes der mellem eksisterende vægge, vægge til nedrivning og nye vægge. Ofte tegnes en væg, der skal nedrives, stiplet, og en ny væg mørkere eller skraveret, men den præcise betydning står i signaturforklaringen på den enkelte tegning – en fælles regel findes ikke.
Døre, vinduer og trappe
Dør. I vægåbningen vises dørbladet som en streg sammen med en bue: buen viser dørens åbningsretning og dørbladets bevægelsesbane. En skydedør har ingen bue; dørbladet tegnes inde i væggen eller langs den.
Vindue. I ydervæggen er der en åbning med en eller flere tynde parallelle streger – karm og glas. Aflæs vinduets mål på målsætningen eller i vinduesskemaet, ikke på øjemål.
Trappe. Trinnene er normalt parallelle streger, og en pil viser retningen opad; ofte står der “op” ved siden af. En diagonal streg over trappen markerer som regel, hvor snitplanet skærer gennem trappen.
En stiplet streg kan vise det, der ligger over snitplanet eller er skjult – en åbning i etagedækket, et halvtag over altanen eller overdelen af et skab. På en ombygningstegning kan den også markere en væg, der skal nedrives. Hvad der gælder, står i signaturforklaringen.
Tal: mål, arealer og koter
En mållinje er en tynd streg med skråstreger eller pile i enderne og et tal ovenover. På danske byggetegninger angives målene oftest i millimeter uden enhed: 3940 betyder 3,94 meter. På ældre og udenlandske tegninger kan enheden være centimeter eller meter – kontrollér i tvivlstilfælde enheden i tegningshovedet eller signaturforklaringen. Ved rumnavnet står som regel også arealet i kvadratmeter. Koten ±0,00 er bygningens nulniveau, som regel færdigt gulv i stueetagen, og +2,80 eller −1,20 angiver, hvor meget højere eller lavere et plan ligger. Husk, at boligarealet i BBR ikke nødvendigvis er det samme som summen af rummene på tegningen – BBR har sine egne opmålingsregler.
Tal i cirkler, akser og forkortelser
Et tal i en cirkel inde i et rum er som regel rumnummeret: navn, anvendelse og areal står i et særskilt rumskema. Cirklerne med bogstaver og tal i kanten af arket betegner bygningens akser – et net, som projekterende og udførende bruger til at beskrive placeringer. En snitpil med betegnelsen A–A eller 1–1 viser, hvor et lodret snit er lagt, og hvilken vej man ser; selve snittet vises ofte på et særskilt ark, og ved snitpilen henvises der til, hvor du finder det.
På danske boligtegninger skrives rumbetegnelserne ofte helt ud – stue, køkken, værelse eller “vær.”, soveværelse, bad, bryggers, entré, gang og depot. Får du fat i en gammel tegning fra et andet land, kan der være flere forkortelser: på tegninger fra sovjettiden kan påskrifterne være med kyrilliske bogstaver, og bogstav- og talkoderne ved døre og vinduer er som regel typekoder, ikke en fejl. Toilet, håndvask, badekar, bruser, komfur og køkkenvask tegnes forenklet og viser placering, ikke model.
Samme lejlighed før og efter
Arkivkopien på billedet nedenfor er et eksempel på den type grundlag, vi ofte modtager: skraverede vægge, mål i millimeter, typekoder ved døre og vinduer og nogle påskrifter med kyrilliske bogstaver – her en lejlighed i en estisk boligblok fra sovjettiden. Heller ikke her er skraveringen alene noget bevis for, at en væg er bærende.
Planen for denne lejlighed rentegnede vi i AutoCAD: vi skrev rumnavnene helt ud, tilføjede arealer og mål og brugte ensartede symboler. Tallene på billedet henviser til de tegn, der forklares i denne guide.
1 bærende væg · 2 let skillevæg · 3 dør og åbningsretning · 4 vindue · 5 mållinje i millimeter · 6 rumnavn og areal · 7 sanitet · 8 komfur og køkkenvask
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan ser jeg, hvilken vej døren åbner? På buen ved døren: buen er dørbladets bevægelsesbane og ligger i det rum, døren åbner ind i.
Kan jeg måle på tegningen med en lineal? Kun hvis tegningen er i den målestok, der står i tegningshovedet, og ikke er skaleret ved scanning eller udskrift. Det er sikrere at læse målsætningen; på en uskarp scannet kopi eller en annoncetegning bør du ikke stole på linealen.
Hvad betyder et tal i en cirkel? Inde i et rum er det rumnummeret, som har navn og areal i rumskemaet; i kanten af arket markerer cirklen en akse.
Når tegningen er gammel, uskarp eller på et fremmed sprog
Har du slet ingen tegning, hjælper guiden om, hvordan du finder gamle tegninger af dit hus. Findes tegningen, men er svær at læse, rentegner vi den manuelt i AutoCAD: du sender den scannede fil eller et foto, vi vurderer omfanget og sender et gratis tilbud. Resultatet er en ren plantegning med rumnavne, arealer og mål – så nøjagtig, som grundlaget og de mål, du oplyser, tillader – både som PDF og som en redigerbar DWG-fil, der kan bruges videre af den projekterende eller håndværkeren. Er et sted ulæseligt i originalen, markerer vi det tydeligt på tegningen og gætter ikke. En rentegnet plan er et tegningsgrundlag, ikke et byggeprojekt.
Har du brug for at få gjort det samme med din tegning? Det klarer vi for dig: Digitalisering af tegninger — send os din tegning og få et gratis tilbud.
Kommentarer